Mobilitet og kropskontrol
- Nadia Dyg
- Feb 10
- 1 min read
Mobilitet/bevægelighed, er evnen til at bevæge sig eller at flytte sig - eller ikke…
Jeg tør godt vove at påstå at det er den del af vores træning vi generelt er dårligst til at huske, meget simpelt fordi alt det andet, det vil sige løft af vægte og konditionstræning “er meget sjovere” .

Men vi skal ikke tage fejl af bevægelighedstræning og yoga, for det hjælper os til en mere kontrolleret og styrket navigation i vores yderpositioner af led og muskler og er med til at reducere risikoen for skader i intense træninger samt give den kropskontrol, som vi ønsker i de tungere og mere komplekse løft.
Jeg har det med på programmet fra tid til anden i Garagen. Det kan både være som et decideret periodiseret hold, som en del af programmeringen på hold eller som en del af opvarmningen.
Det er min erfaring, at selvom de fleste ikke rigtig ser det som en “rigtig træning” - måske fordi det også kan være svært eller er kedeligt og ikke på samme måde får pulsen op og forbrænder kalorier på uret - så har de nu så absolut glæde af det alligevel og fra egen krop kan jeg kun sige, at jeg mener vi er forpligtigede til at holde den type træning i live også, hvis vi ønsker at leve i så stærkt et hus som muligt - så lang tid som muligt.