Makkertræninger og fællesskab

Lad os bare fastslå med det samme, at makkertræninger ikke er for alle og det er også helt okay! 

Men jeg tror jeg taler for de fleste når jeg siger at vi elsker makkertræninger i alle former i D’sGarage.

Mixet af egen træning og makkertræninger er vigtigt i D’sGarage - det er altid fedt at kunne dele, sparre og opleve sammen med andre og det er bla. det der er med til at skabe det fantastiske fællesskab.

For nogen bliver træningerne lidt “lettere” at se sig igennem, for nogen bliver momentet i at “vi følges ad” afgørende, nogle har brug for at blive presset og holdt til ilden for at blive bedre og for andre kan det omvendt være en udfordring hvis man føler at man “sænker andre”… men vi skal huske at i træningen kan vi jo arbejde sammen på hver vores niveau og vi er selv herre over hvor meget vi får ud af det i den sidste ende. Giver vi god energi til andre så smitter det af og får vi selv god energi og tilråb når vi har krise undervejs, så løfter det os også lige det sidste stykke mod målet.

Personligt har jeg tidligere aldrig brudt mig om det når jeg trænede et sted hvor jeg ikke kendte nogen eller ikke kunne sproget (som eks. i Thailand) og har endda været klar til at gå igen fordi jeg følte et ubehag omkring overtrædelse af min personlige spacebubble, … jeg er som person meget introvert i selskaber jeg ikke kender - ja tro det eller lad vær’ - MEN man kan vokse med opgaven og det gjorde jeg også, så med trænerhatten på ser jeg ideen i, at det er en fin opener til at skabe relationer og føle sig lukket ind i fællesskabet og bruger det også selv i Garagen fra tid til anden. 

Jeg synes det er fantastisk at “få lov” til at  træne sammen med mine forskellige medlemmer uanset niveau. Nogle tager det som en god udfordring og andre føler sig dog voldsomt intimideret af det, så jeg accepterer naturligvis også for mig og for andre hvis man siger nej tak fordi man så hellere ønsker at træne alene.